Hop til hovedindholdet

Ungdomsøen logo

Julecamp 28 dec. - 2. jan.


Dato og tid

Lørdag d. 28. december 2019 kl. 09:00 til torsdag d. 2. januar 2020 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 26. december 2019 kl. 23:55

Sted

Ungdomsøen, Middelgrundsfortet 1, 1433 København K Ungdomsøen
Middelgrundsfortet 1
1433 København K

Julecamp 28 dec. - 2. jan.


Arrangementsbeskrivelse

Opgaver i på Julecamp:
  • Der skal ryddes op og smides ting ud fra i Hangar A
  • Der skal tømmes amunitionsrum og flyttes grej fra Magasin 2&3 - til 1&4
  • Flere opgaver tilkommer

NYTÅR:
Du kan deltage i nytårsaften på øen, hvis du har deltaget på hele julecamp.

Du må have én gæst med til nytåraften, som ikke har deltaget i arbejdsdagende. Gæsten kan blive hentet i KBH den 30. december klokken 18.00.

Gæster skal også tilmeldes via denne tilmelding.


Sejlads: 
Sejlads KBH til UØ:

28. december kl. 09.00 eller kl. 17.
Du kan vælge at stå på båden ved Langelinjekaj 5 eller Refshalevej 350 (vælges ved tilmelding)

Gæster til nytår
30. december kl. 18.00 fra langelingekaj 5 eller refshalevej 350.
Vælges ved tilmelding

Sejlads UØ til KBH:

30. december kl. 18.00
1. januar kl. 18.00 
2. januar kl. 15


Hvem: Alle med et ungt sind
Pris: Deltagere dækker selv transportudgifter til København, men sejlads til Ungdomsøen og forplejning er gratis.
Medbring: Du skal selv medbringe grej til en weekend; sovepose, liggeunderlag og meget gerne telt.
 
Tilmelding
Hvis du og dine kammerater drømmer om at få lov til at tilbringe nogle uforglemmelige dage på Ungdomsøen sammen med en andre unge, så skal I tilmelde jer NU! Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet.
* Bemærk at afgangstidspunkt kan ændre sig, alt efter fyldte sejlladser.

Ansvarlig: Rikkemaija Larsen
__________________________________________
FAQ
Jeg er ikke særlig handy, kan jeg også bruges?
Alle med gå på mod, positiv energi, åbent sind og krudt i rumpetten kan bruges. Vi kan lære dig at være handy, og der er altid opgaver, der skal løses. Måske er det ikke dig, der skal installere el eller reparere maskiner, men med åben og ærlig dialog finder vi noget, som du er god til.

Skal man være spejder for at være med?
Nope! Alle er velkomne – fra spejdere, rugbyspillere, hjemmekunstskabslærere, unge studerende til pensionister. Vi stoler på, at du har en eller flere kompetencer, der kan bruges på arbejdsweekenderne. For ellers havde du ikke meldt dig til at bidrage til det fedeste byggeprojekt i danmarkshistorien.
 
Hvad nu hvis jeg får kolde fødder undervejs?
Det er helt cool! Du skal bare selv medbringe en oppustelig gummibåd og årer! Der er cirka to kilo-meter i land, og vi sejler ikke frem og tilbage udover den planlagte afhentning og aflevering.
 
Hvor kan jeg kaste mig på ryggen i udmattelse, når dagen er forbi?
De indendørs sovepladser er begrænsede, og fungerer efter først til mølle. Du kan med fordel selv medbringe et telt, som kan slås op på en fælles lejrplads i nærheden af fællesfaciliteterne. Tag desuden altid en varm sovepose og fjeldtelt med – der er ikke meget læ på et fort midt i Øresund.
 
Hvordan er min selfie-dækning?
Elendig. Din familie på Hipstergram og Fjæsbogen må, indtil du rammer fastlandet igen, leve i lykkelig uvidenhed om, at du sammen med en masse andre er ved at klargøre Middelgrundsfortet til fremtidens Ungdomsbastion.
 
Hvad siger Voldborg?
”Det er lidt ligesom på Grønland, man skal være forberedt” Der er væsentligt koldere på Øresund, du må derfor altid være forberedt på at temperaturen er lavere end på fastlandet. Pak efter vejret, og hellere for meget varmt tøj end for lidt.

Skal jeg tage mine swagger jeans og hippe sneakers med?
Den holder måske på gåturen ned ad Langelinie mod bådene, men så stopper det også der. Vi kommer til at arbejde, så arbejdshandsker, slidte t-shirts og blå kansasbukser, bliver du sikkert lykkelig for. Sikkerhedssko og høreværn bliver hurtigt dine bedste venner, og det kan du låne af os.

Jeg spiser som en okse, er der mad nok?
Uden mad og drikke, dur helten ikke! Du bliver bespist, i hoved og r*v. Der mangler ikke noget, når du er på arbejdsweekend! Der er aftensmad, når du kommer fredag, og frokost inden du tager i land søndag. Vi har flere SnackAtons i pauserne, og fri bar i kildevand og sodavand. Så bare rolig, hangry er ikke en ting, du vil opleve.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >