Hop til hovedindholdet

Ungdomsøen logo

Open Call møde for Flaskeposten 2.0


Dato og tid

Onsdag d. 4. marts 2020 kl. 17:30 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 4. marts 2020 kl. 09:00

Sted

Spejdercenter Holmen, Arsenalvej 23, 1436 København Spejdercenter Holmen
Arsenalvej 23
1436 København

Open Call møde for Flaskeposten 2.0


Arrangementsbeskrivelse

Flaskeposten er et ungemagasin for Ungdomsøen. Og så tænker du måske Ungdomsøen - hvad for en fisk? Nu skal du høre: Ungdomsøen er en vild aktivitetsplatform og et udviklingscenter for hele Danmarks ungdom – det er en ø, en lille sejltur på 30 min. fra Nyhavn, hvor alle landets unge kan arrangere vilde events, deltage i engagerende kurser og møde nye venner. Du kan selv skabe og gennemføre aktiviteter, og du kan mødes med andre og skabe nye fællesskaber på tværs af ungdomskulturer.


Det var lidt om Ungdomsøen, hvis du vil læse mere og følge med, kan du gøre det på https://ungdomsoen.dk/ eller vores Facebook https://www.facebook.com/ungdomsoeen/ eller Instagram https://www.instagram.com/ungdomsoen/


Nu lidt mere om Flaskeposten. Det er et magasin skabt af unge frivillige fra Ungdomsøen, som ønsker at fortælle, hvad der sker på Ungdomsøen. Det er et nyt projekt, som DU kan få enormt meget indflydelse på. Vi søger skribenter, fotografer, grafikere, koordinatorer, projektleder og alt ind imellem, så længe du er interesseret i at formidle på en eller anden måde. Flaskeposten udkommer fire gange om året og du kan vælge at være med til alle udgaverne eller én enkelt, lige hvad du tænker. 


Her er lidt af hvad du går ind til som frivillige på Flaskeposten:


  • Forventninger til redaktionen for Flaskeposten:
    • Du lægger den energi, som du har, det vil sige, at du ikke behøver, at være med til alle udgaverne, men at du i princippet kan være med på en udgave.  
    • Du er med til at præge, hvordan tingene bliver skrevet, så længe at tonen er god. 
    • Du kan komme med alle dine ideer og de vil blive hørt, da det er hele Ungdommens magasin. 
    • Du er ærlig og påtager dig kun de opgaver, som du på givne tidspunkt mener, at du kan overkomme. 

Næste møde er den 4. marts 17:30-19:30, hvor vi vil kigge på hvornår udgaverne skal udkomme og hvad de skal indholde. 


Er du interesseret i at høre mere om hvad Flaskeposten er og hvad de forskellige roller handler om, så er du velkommen til at skrive til os her på Facebook https://www.facebook.com/FlaskepostenFraUngdomsoen/ eller på vores mail flaskeposten@ungdomsoen.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >