Hop til hovedindholdet

Ungdomsøen logo

DØD Ø - En unik gyseroplevelse på Ungdomsøen Aflyst


Dato og tid

Lørdag d. 7. november 2020 kl. 11:00 til 20:45

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 1. november 2020 kl. 12:00

Sted

Ungdomsøen, Middelgrundsfortet 1, 1433 København K Ungdomsøen
Middelgrundsfortet 1
1433 København K

DØD Ø - En unik gyseroplevelse på Ungdomsøen Aflyst


Arrangementsbeskrivelse

På en ø uden for København har Dr. Simon E. Spencer og hans team i en længere periode forsket i en lang række farlige sygdomme. Hele affæren har været dybt hemmelig og administreret af en specialenhed fra det danske militær. Men for 3 dage siden ophørte al kontakt til øen. Præcist hvad der er sket ved ingen, men det er yderst vigtigt at komme hurtigt til øen og sikre den forskning, Doktoren og hans folk har lavet!

Den 7. november starter operation DØD Ø på Ungdomsøen - Et uhyggeligt halloween event med blandt andet et horrorrun, hvor I skal spille elitesoldater, der er sent på mission til en hemmelig forskningsø. Hvad der præcist venter jer derude, er der ingen der ved, men i det mindste sendes i ikke ubevæbnede ind i mørket. – TØR DU VÆRE MED?

Praktisk

Hvad skal der ske?
Horrorrun rollespil - gyserhøjtlæsning, brætspil og bål på kajen - græskarsuppe adlibitum - filmvisning i underjordiske rum.

Hvad koster det?
150 kr. (inkl. færgebillet, græskarsuppe, rundvisning og aktiviteter) for dig, som er under 26 år. 
200 kr. (inkl. færgebillet, græskarsuppe, rundvisning og aktiviteter) for dig, som er over 26 år.

Hvor tilmelder jeg mig?
HER. Tilmeldingen er bindende fra 22 oktober. 

Hvordan kommer jeg ud på Ungdomsøen?
Du sejler fra Nyhavn 71, 1251 København med en blå og hvid færge, som hedder Langø

Hvad skal jeg have med?
Praktisk tøj, der godt kan tåle at blive beskidt. I får udleveret NERF guns med sikre skum skud og alt andet, som I skal bruge til turen ved jeres ankomst.

Hvornår på dagen?
Der er 3 typer billetter: en formiddag fra 11-15.15, eftermiddag fra 14.00-17.15 og aften fra kl. 16.00-20.45 (DENNE AFGANG ER UDSOLGT!)

Hvad hvis jeg aldrig har spillet rollespil før?
Du behøver ingen viden om rollespil på forhånd. Hvis du elsker et godt gys og vil have en actionfyldt oplevelse på et gammelt fort, er dette lige arrangementet for dig.

Hvad med corona?
Vi følger selvfølgelig myndighedernes anvisninger. Vi er maks. 50 personer. Vi vasker og afspritter alt udstyr inden de skifter hænder. Vi holder afstand og bærer ALLE masker under løbet.

FAQ.
Bliver det farligt?
Nej, der kommer ikke til at være nogen rigtig fare. Holdet bag arrangementet er erfarende arrangører og aktører som arbejder med event til hverdag.

Hvordan kommer det til at foregå?
I vil få uddelt et missionskort på vej ud til øen, med jeres opgave og hvor I skal hen.
Deltagerne vil blive inddelt grupper af 4-6 spiller, så husk at invitere alle dine venner ;)

Jeg er over 25 år, må jeg så slet ikke komme med?
jo, selvfølgelig må du det, vores målgruppe er bare 15-25 år

Jeg vil vildt gerne hjælpe til med at afholde død ø.
Mega fedt! Så er du mere end velkommen til at skrive til vores kontaktperson (Xander) på Xandersif@yahoo.dk

DØD Ø ER ARRANGERET AF FRIVILLIGE FRA ROLLESPILSFABRIKKEN OG UNGDOMSØEN

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >