Indlæser
Nytårscamp 2021 Aflyst
Dato og tid
Tirsdag d. 28. december 2021 kl. 12:00 til søndag d. 2. januar 2022 kl. 12:00
Tilmeldingsfrist
Søndag d. 5. december 2021 kl. 09:00
Sted
Ungdomsøen,
Middelgrundsfortet 1,
1433 København K
Ungdomsøen
Middelgrundsfortet 1
1433 København K
Nytårscamp 2021 Aflyst
Mellem jul og nytår bygger vi nyt og vedligeholder øen.
Nytårscamp 2021
Nytårscampen er et par aktive arbejdsdage for alle, som har lyst til at hjælpe med de opgaver, der skal løses.
Mellem jul og nytår samles vi på øen for at bygge nyt og vedligeholde. Du kan prøve nye færdigheder eller bruge de skills, du har allerede. Vi skal arbejde på større projekter, som at bygge en trappe og et træningsstativ, og på mindre opgaver, som at male, rydde op og vedligeholde det gamle fort inde og ude.
Er du ikke så meget til drift og vedligehold, så fortvivl ikke. For der er også arbejdsopgaver i køkkenet, som kajvagt og med at gøre klar til nytårsfest for campens deltagere.
Ungdomsøen er lukket for besøgende mellem jul og nytår. Det giver ro og plads til at vi sammen kan udvikle og forbedre vores ø. Det skal altid være sjovt at være engageret på Ungdomsøen, og derfor er der også plads til at vi kan lære hinanden at kende mens vi arbejder – og i snackpauserne, selvfølgelig.
Kom med! – Vi har altid plads til en mere :)
Program
Den 28. til 30. december
Vi skal både bygge nyt og vedligeholde eksisterende faciliteter på øen.
Den 31. december
Vi gør klar til nytårsfest og fejrer nytårsaften i hinandens selskab.
(Dem der har en nytårsfest, de skal til i land, kan blive sejlet ind den 31. december)
Den 1. januar
Vi rydder op og hygger.
Den 2. januar
Vi sejler hjem.
Nytårsfesten
For at deltage i nytårsfesten, skal du være med til arbejdsdagene den 28., 29., og 30. december. Du kan også blive sejlet i land den 31. december, hvis du ikke skal holde nytårsaften på øen.
Det koster 100 kroner at deltage i nytårsfesten. Resten af campen er gratis. Pengene går til, at vi kan købe mad udefra til nytårsaften, så alle kan deltage lige meget i festen. De 100 kroner skal betales via mobilepay. Nummer til overførsel modtager du efter tilmelding.
Alle skal finde en drink-makker. Sammen skal I to og to medbringe ingredienser til en drink til nytårsfesten. I bestemmer helt selv, hvad det er for en type drink, om den er med eller uden alkohol, og hvad den skal pyntes med. På den måde kan vi alle smage forskellige drikkevarer i løbet af festen.
Sejlads
Du skal regne med, at vi sejler klokken 12.00 fra en havn i København. Men den endelige sejlplan bliver først lagt, efter tilmeldingsfristen, så vi kan tilrettelægge den efter, hvor mange I kommer med på campen. Ligeledes skal du forvente afgang fra øen klokken 12.00 den 2. januar.
Efter tilmeldingsfristen, får du en mail med information om sejlads og andre praktiske oplysinger i forbindelse med nytårscampen.
Vi glæder os til at se dig !
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >