Hop til hovedindholdet

Ungdomsøen logo

Ungdomsøen inviterer til Neo Ellow & Nudler


Dato og tid

Torsdag d. 3. marts 2022 kl. 17:00 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 28. februar 2022 kl. 23:55

Sted

Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10a, 1715 København Ungdommens Demokratihus
Slagtehusgade 10a
1715 København

Ungdomsøen inviterer til Neo Ellow & Nudler


Arrangementsbeskrivelse

Vi åbner dørene til en hyggelig aften med musik, nudler og fællesskab på menuen! 

Bland din egen ramen-suppe og nyd tonerne af Neo Ellows elektroniske musik, når Ungdomsøen inviterer til koncert med Neo Ellow og lækker bland-selv aftensmad i samarbejde med Kurs Festival og Glad Mad. 

Det er gratis at deltage, og du er velkommen til at tage din(e) bedste ven(ner) under armen. I skal bare huske at tilmelde jer senest den 28. februar, så vi kan sørge for mad til jer. 

Aftenens program   

17.00 Mød Ungdomsøens engagerede unge   

18.00 Fællesspisning og mulighed for at møde én, du måske ikke kender, over Ungdomsøens samtalemenuer. 

Aftenens menu: Japansk ramen-suppe med toppings efter eget valg – langtidsstegt oksekød, soyaglaserede bøgehatte, forskelligt grønt, smilende æg og friske urter. Og til dessert skal vi have en rabarber trifli med et tvist af lakrids. 

 19.00 Kurs Festival præsenterer Neo Ellow   

 20.00 Realisérbar åbner   

  

Praktisk info 

Hvor? Arrangementet foregår i Ungdommens Demokratihus: Slagtehusgade 10, Kødbyen, 1715 København 

Hvornår? Dørene åbner klokken 17, og vi lukker ned igen klokken 22. 

Tilmelding Husk at tilmelde dig inden den 28. februar. Så lover vi, at vi sørger for mad og plads til alle.

 

Om Neo Ellow 

Musiske fortællinger og viser der dykker ned i refleksioner og opspind. Neo Ellow er en digital landevejs-skjald. Med computeren under armen og dokumenterende historier, bliver livets små og store historier fortalt gennem fakta og fiktion. I et digitalt indierock-univers bevæger Neo Ellow sig i grænselandet mellem det ru og polerede. 

Tjek Neo Ellow ud på Spotify: https://open.spotify.com/artist/1IugLuYR61QYW8tM7DiOOX?si=dmuUxWbARdeQd6VtuP7hpw  

Om Kurs Festival 

Kurs Festival er en festival på Ungdomsøen skabt af og for unge. Festivalen arbejder for at skabe nye og bæredygtige oplevelsesformater gennem et program, der sidestiller livemusik, kunst, fuglekiggeri, lydvandringer og meget mere. 

Læs mere om Kurs Festival på deres facebookside: https://www.facebook.com/kursfestivall  

Om Ungdomsøen 

Ungdomsøen er en ø i Øresund, som bliver drevet af unges engagement. Her kan du tage en pause fra hverdagen og slappe af, udvikle projekter, holde arrangementer, eksperimentere, fejle, udleve drømme og ikke mindst blive en del af et fællesskab, der strækker sig ud over hele landet. Ungdomsøen er for alle unge mellem 15 og 30 år. Her er der bogstaveligt talt højt til loftet, og der er plads til at være sig selv. Om sommeren bader vi i havnen og skåler i solnedgangen, om vinteren varmer vi os i saunaen og hygger os med popcorn og film, men vi skaber minder og fællesskaber hele året. 

Læs mere om Ungdomsøen på www.ungdomsoen.dk  

Om Glad Mad 

Glad Mad laver god mad med god samvittighed. De har fokus på at inkludere mennesker med forskellige forudsætninger i deres virksomhed; både dem på kanten af arbejdsmarkedet og mennesker med handicap, så de kan finde en plads i det store fællesskab. 

Bliv klogere på Glad Mad på www.gladmad.dk  

Vi kan godt finde på at tage billeder og video til arrangementer på Ungdomsøen. Billedmaterialet kan blive brugt til kommunikation af og om Ungdomsøen på hjemmeside, sociale medier, i tryksager og øvrige medier. Hvis ikke du ønsker at optræde på billederne, skal du bare sige det til fotografen til det pågældende arrangement. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >