Hop til hovedindholdet

Ungdomsøen logo

Smag på Ungdomsøen med FRAK

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Lørdag d. 8. oktober 2022 kl. 11:00 til 17:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 30. september 2022 kl. 22:00

Sted

Middelgrundsfortet, Middelgrundsfortet 1, 1433 København K Middelgrundsfortet
Middelgrundsfortet 1
1433 København K

Smag på Ungdomsøen med FRAK

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Skal jeres unge en gratis tur til Ungdomsøen?

Så er tilbuddet ”Smag på Ungdomsøen” måske noget for jer!

”Smag på Ungdomsøen” er en unik oplevelse, der indebærer en sejltur til Ungdomsøen, som ligger i Øresund, møder med andre ungefællesskab, lasertag i fortets underjordiske gange og madlavning med FRAK.

Tilbuddet er skabt i et samarbejde mellem Ungdomsøen og fritidsakademiet FRAK og er rettet mod unge fra udsatte boligområder, der har lyst til en helt særlig natur- og kulturoplevelse på deres ø. Ungdomsøen er nemlig en ø for, af og med unge i hele Danmark. Her samles unge fra nær og fjern om at lave aktiviteter og projekter, de brænder for.

Med otte "Smag på Ungdomsøen"-dage i udbud gør vi det nu nemt og gratis for fritidsklubber, helhedsplaner eller organisationer fra udsatte boligområder i København at besøge Ungdomsøen, møde andre ungefællesskaber og få en unik oplevelse med hjem. 

Program

- 11.15: Færgeafgang fra Nyhavn 71

- 11.45. Velkomst og rundvisning af øens engagerede unge

- 12.45: Madworkshop med FRAK

 -16.00: Lasertag i fortets underjordiske gange

- 17.05: Færgeafgang fra Ungdomsøen

- 17.35: Ankomst i Nyhavn

 

Hvem kan tilmelde sig? Fritidsklubber, institutioner, helhedsplaner eller organisationer som arbejder lokalt med unge i et boligområde i Københavns Kommune.


Har du spørgsmål? 
 
Skriv en mail til anna.rask@ungdomsoen.dk med emnefeltet: Foodlab 2022.  


Vi ser meget frem til at tilbringe en rigtig sjov dag sammen med jer ude på Ungdomsøen!

Tilbuddet er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.




-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om FRAK: FRAK er en socialøkonomisk​ virksomhed, der gør unge fra udsatte byområder mellem 13-17 år gode til at arbejde. De unge får en tryg træningsbane hos FRAK, hvor de kan prøve kræfter med sig selv og forskellige typer opgaver. De bliver trænet i at have et fritidsjob, så de får sved på panden, penge på lommen og arbejdserfaring på CV’et. FRAK møder de unge i øjenhøjde og ser dem som kollegaer – ikke som en bestemt målgruppe med særlige udfordringer. Og så hjælper vi dem videre, når de er klar til et fritidsjob.

Om Ungdomsøen: Ungdomsøen er en ø i Øresund, som bliver drevet af unges engagement. Her kan du tage en pause fra hverdagen og slappe af, udvikle projekter, holde arrangementer, eksperimentere, fejle, udleve drømme og ikke mindst blive en del af et fællesskab, der strækker sig ud over hele landet. Ungdomsøen er for alle unge mellem 15 og 30 år på tværs af interesser. Her er der bogstaveligt talt højt til loftet, og der er plads til at være sig selv. Ungdomsøen vil være med til at skabe positive forandringer i hele Danmark ved at støtte unge i at skabe aktiviteter, kurser og idéer for unge. 

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >