Hop til hovedindholdet

Ungdomsøen logo

Shh! Det er os unge, der taler – Øktionærforum


Dato og tid

Mandag d. 10. oktober 2022 kl. 16:30 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 10. oktober 2022 kl. 09:00

Sted

Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10a, 1715 København Ungdommens Demokratihus
Slagtehusgade 10a
1715 København

Shh! Det er os unge, der taler – Øktionærforum


Unge samles for at tale om det, der betyder noget for os i en valgkamp, og politikerne lytter til, hvad vi har at sige.

Unges stemmer og mærkesager er vildt vigtige – især i en valgkamp. Vores stemmer skal lyttes til, og derfor inviteres du til en aften, hvor det er dig, som er ung, der taler og politikerne, der lytter.

Arrangementet er partineutralt og alle politiske holdninger er velkomne. Det er en aften, hvor vi unge samles omkring dét at engagere os i samfundets demokrati.

Du kan se frem til en aften, hvor du bliver taget seriøst og bliver lyttet til. Både af andre unge, som måske mener noget andet end dig, og af politikere. 

Lawand Hiwa Namo holder et inspirationsoplæg, vi skal tale om hvilke samfundsproblemer, vi synes, der skal sættes fokus på, og sidst på aftenen  bliver politikere inviteret indenfor til speeddating og fællesspisning.

Nicola Emily Larsen (Det Konservative Folkeparti), Rosa Lund (Enhedslisten), Martin Lidegaard (Radikale Venstre), Lars Arne Christensen (Moderaterne) og Niels Peder Ravn (Nye Borgerlige) deltager i aftenen for at lytte til, hvad vi unge har på hjerte.

Arrangementet er gratis og er inklusive aftensmad. Der er kun et begrænset antal pladser, så tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du skal sikre dig din plads.
 
AFTENENS PROGRAM
16.30 – Velkomst og snacks
16.50 – Mød hinanden
17.10 – Inspirationsoplæg ved Lawand Hiwa Namo
17.30 – Samtaleværksted
18.15 – Pause
18.30 – Politikerne lytter, mens vi deler vores mærkesager
19.15 – Fællesspisning
19.50 – Fælles afslutning
 
PRAKTISK INFORMATION
– Arrangementet foregår i Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10A, 1715 København V.
– Der er gratis aftensmad til alle tilmeldte. Drikkevarer kan du købe i Realisér Bar.
– Tilmeld dig senest mandag kl. 9.00.

 


OM UNGDOMSØEN
Ungdomsøen er en ø for alle unge mellem 15 og 30 år. Her kan du tage en pause fra hverdagen, udvikle projekter, eksperimentere, fejle og ikke mindst blive en del af et landsdækkende fællesskab. Her er der bogstaveligt talt højt til loftet, og der er plads til at være dig selv.

OM SAGA
SAGA er en partineutral politisk ungdomsorganisation, som vil samle unge og vise, at det demokratiske samfund og brugen af ens stemme har potentialet til at ændre verden. Gennem bred repræsentation og tætte relationer på Christiansborg forstærker vi unges stemme og omsætter unges holdninger og tanker til politisk handling.
 
OM UNGERÅD KBH
Ungeråd KBH er unges direkte talerør til politikerne på Københavns rådhus. Vi sikrer, at unge har indflydelse på udviklingen i kommunen, får indblik i den demokratiske proces og er med til at kvalificere politiske beslutninger. Vi samarbejder direkte med politikerne og bringer unges viden, idéer og behov i spil.
 
OM UNGDOMMENS DEMOKRATIHUS
Ungdommens Demokratihus arbejder for at skabe en ny politisk debatkultur og understøtte unges medborgerskab, samfundsengagement og selvorganiserede fællesskaber.
Der er plads til alle holdninger, og vi elsker, når man inviterer folk med, der er uenige og har en anden holdning. Sammen bliver vi klogere, skaber forandring og nedbryder fordomme.
 
HVAD BETYDER ”ØKTIONÆRFORUM”?
Øktionærforum er et arrangement, hvor Ungdomsøen bygger broer, byder ind til dialog og knytter bånd mellem unge, organisationer og voksne. Vi udveksler drømme og idéer, og der er mulighed for at nye samarbejder kan opstå, så vi kan skabe endnu flere fede tilbud for unge – sammen.
 
Arrangementet er skabt med støtte fra Nordea-fonden.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Ungdomsøen
Tlf: +45 20405999
info@ungdomsoen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Ungdomsøen
Tlf: +45 20405999
info@ungdomsoen.dk