Hop til hovedindholdet

Ungdomsøen logo

Faglig netværksdag: Frirum som vej til trivsel


Dato og tid

Tirsdag d. 20. juni 2023 kl. 09:00 til 15:20

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 11. juni 2023 kl. 23:55

Sted

Ungdomsøen, Middelgrundsfortet 1, 1433 København K Ungdomsøen
Middelgrundsfortet 1
1433 København K

Faglig netværksdag: Frirum som vej til trivsel


Arrangementsbeskrivelse

 

Hvad er et frirum, og hvordan kan det skabe trivsel og glæde hos unge?

Den 20. juni inviterer Ungdomsøen og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) til en netværksdag med faglig fordybelse, hvor vi stiller skarpt på, hvordan frirum kan skabe trivsel og gode ungeliv.

Til arrangementet vil I få indblik i konkrete metoder til at arbejde med frirum og herigennem understøtte trivsel hos unge. Der vil være faglige oplæg, mulighed for at prøve værktøjer til frirum på egen krop, frirumstalk og tid til at debattere og dele erfaringer med at indtænke frirum som et greb, der kan gavne en mangfoldig gruppe af unge.

Undersøgelser viser, at frirum kan være en vej til trivsel og gode liv. Det er et interessant perspektiv i en tid, hvor et stigende antal af unge mistrives. Derfor vil vi denne dag sætte fokus på potentialer i miljøer, der fristætter unge fra præstations- og forventningspres og gør op med fejlkulturen.

Netværksdagen er for jer, der samarbejder med unge, og for unge i jeres organisation og netværk. Vi ønsker nemlig at få både unges og ansattes perspektiver i spil. Her kan I få ny viden, udvide jeres netværk og sparre med andre, som arbejder indenfor samme felt.

Det er gratis at deltage til Faglig netværksdag: Frirum som vej til trivsel. Der er frist for tilmelding den 11. juni.

 

DAGENS PROGRAM

09:00 Afgang med færge fra Nyhavn 71

09:40 Ankomst og morgenkaffe
 
10:00 Velkomst og introduktion ved Lisbeth Trinskjær, bestyrelsesformand i Fonden Ungdomsøen og formand for Højskolerne samt Augusta Sprogøe, der er Giv-Et-År-engageret hos Ungdomsøen

10:20 Fagligt oplæg om undersøgelsen ”Frirum som et værn mod mistrivsel” ved Dansk Ungdoms Fællesråd

10:55 Energizer 

11:15 Fagligt oplæg og dialog om at skabe trygge, motiverende og trivselsskabende frirum med forkvinde Eva Mærsk, næstformand Jonathan Schou og generalsekretær René Bokær, alle fra organisationen Bifrost

12:00 Frokost – Ø-kokkens smørrebrød

12:45 Guidet fælleslæsning med Læseforeningen.

13:30 Refleksion, opsamling og kage

14:00 Frirums-talk med Lisbeth Trinskjær, forkvinde i DUF Christine Ravn Lund, engageret hos Ungdomsøen Annie Grim Balsen og bestyrelsesmedlem i DDS Jeppe Englev. Ordstyrer Signe Gertz Jensen

14:30 Vi siger tak for i dag

14:50 Afgang fra Ungdomsøen

15:20 Ankomst i Nyhavn

 

OM INDSLAGENE

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) deler konklusioner fra deres Frirum-analyse, som blandt andet viser, at frirum er en afgørende del af et godt ungdomsliv, men at nogle unge kæmper med at finde frirum i hverdagen. Analysen peger også på, hvad et ’frirum’ er ifølge unge selv, og hvornår og hvordan frirummene opstår. Oplægget laves af organisationskonsulent Simon Meggers Matthiesen.

Bifrosts forkvinde Eva Mærsk, næstformand Jonathan Schou og generalsekretær René Bokær fortæller, hvordan de som rollespilsorganisation sikrer et trygt, motiverende og bæredygtigt præstationsfrit miljø.

Læseforeningens skønlitterære ungeaktivister fortæller om konceptet guidede fælleslæsninger som et litterært frirum, der kan skabe empowerment og modvirke mistrivsel og lader alle deltagere prøve på egen krop hvordan det er at opleve en fælleslæsning live.

Om Øktionærforum – Ungdomsøens svar på faglige netværksdage
Øktionærforum er en dag, hvor vi bygger broer, skaber dialog og knytter bånd mellem Ungdomsøens partnerorganisationer, engagerede unge og andre, der er interesserede i Ungdomsøen. Vi afholder Øktionærforum to gange om året, hver gang med et særligt fokus, der er relevant for ungdomslivet.

Vi kan godt finde på at tage billeder og video til arrangementer på Ungdomsøen. Billedmaterialet kan blive brugt til kommunikation af og om Ungdomsøen på hjemmeside, sociale medier, i tryksager og øvrige medier. Hvis ikke du ønsker at optræde på billederne, skal du bare sige det til fotografen til det pågældende arrangement. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Ungdomsøen
Tlf: +45 20405999
info@ungdomsoen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Ungdomsøen
Tlf: +45 20405999
info@ungdomsoen.dk