Hop til hovedindholdet

Ungdomsøen logo

Arbejdsweekend 16. - 18. august 2019

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Fredag d. 16. august 2019 kl. 17:00 til søndag d. 18. august 2019 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 16. august 2019 kl. 09:00

Sted

Ungdomsøen, Middelgrundsfortet 1, 1433 København K Ungdomsøen
Middelgrundsfortet 1
1433 København K

Arbejdsweekend 16. - 18. august 2019

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Vi gør klar til gæster
Vi nærmer os tiden, hvor Ungdomsøen åbner for gæster. Der er allerede tjekket MANGE ting af på to-do-listen, og vi mødes på øen for at gøre det sidste klar til at slå dørene op for besøgende.

Du kan blive sejlet ud til Øen både torsdag, fredag og lørdag. Og du kan blive sejlet i land fredag, lørdag og søndag. Se afgangstiderne ved tilmelding.

Overordnet program

Fredag 

17:00 Afgang Langelinjekaj 5
17:05 Afgang fra Refshalevej 350

Umiddelbart efter ankomst til Ungdomsøen gennemgår vi aftenens arbejdsopgaver og fordeler dem blandt os. Herefter går vi i gang med arbejdet.

19:30 Aftensmad
Efter aftensmad færdiggør vi dagens arbejdsopgaver og rydder op, inden vi hygger.


Lørdag 
08:00 Morgenmad
08:30 Gennemgang af dagens opgaver
09:00 Arbejdet begynder
11:00 Snack-pause
13:30 Frokost
16:00 Snack pause
(17:30 flere ankommer fra land)
19:30 Aftensmad
Efter aftensmad færdiggør vi dagens arbejdsopgaver og rydder op, inden vi hygger.
  
Søndag 
08:00 Morgenmad
08:30 Gennemgang af dagens opgaver
09:00 Arbejdet begynder
11:00 Snack-pause
13:30 Frokost
16:00 vi sejler tilbage til land
 
Praktisk information
Hvornår: Afgangs- og ankomst-tidspunkt kan ses i tilmeldingen.
Hvem: Alle med gå på mod, og højt humør
Pris: Deltagere dækker selv transportudgifter til København, men sejlads til Ungdomsøen og forplejning er gratis.
Medbring: Du skal selv medbringe grej til en weekend; sovepose, liggeunderlag og meget gerne telt. Tøj efter vejret der tåler at blive brugt, og meget gerne sikkerhedssko. 

Sikkerhed
Når du færdes rundt på Ungdomsøen, skal du have sikkerhedssko på, da det er en byggeplads. Vi har massere af sikkerhedssko, du kan låne. Men du er meget velkommen til at tage dine egne med, hvis du har.

Vi stiller selvfølgelig også alle de nødvendige værnemidler til rådighed, som skal bruges i forbindelse med dit arbejde på øen.

Tilmelding
Hvis du og dine kammerater drømmer om at få lov til at tilbringe nogle uforglemmelige dage i telt på Ungdomsøen sammen med en andre unge, så skal I tilmelde jer NU! Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet.
  

FAQ
Jeg er ikke særlig handy, kan jeg også bruges?
Alle med gå på mod, positiv energi, åbent sind og krudt i rumpetten kan bruges. Vi kan lære dig at være handy, og der er altid opgaver, der skal løses. Måske er det ikke dig, der skal installere el eller reparere maskiner, men med åben og ærlig dialog finder vi noget, som du er god til. 

Skal man være spejder for at være med?
Nope! Alle er velkomne – fra spejdere, rugbyspillere, hjemmekunstskabslærere, unge studerende til pensionister. Vi stoler på, at du har en eller flere kompetencer, der kan bruges på arbejdsweekenderne. For ellers havde du ikke meldt dig til at bidrage til det fedeste byggeprojekt i danmarkshistorien.
 
Hvad nu hvis jeg får kolde fødder undervejs?
Det er helt cool! Du skal bare selv medbringe en oppustelig gummibåd og årer! Der er cirka to kilo-meter i land, og vi sejler ikke frem og tilbage udover den planlagte afhentning og aflevering.
 
Hvor kan jeg kaste mig på ryggen i udmattelse, når dagen er forbi?
De indendørs sovepladser er begrænsede, og fungerer efter først til mølle. Du kan med fordel selv medbringe et telt, som kan slås op på en fælles lejrplads i nærheden af fællesfaciliteterne. Tag desuden altid en varm sovepose og fjeldtelt med – der er ikke meget læ på et fort midt i Øresund.
 
Hvordan er min selfie-dækning?
Elendig. Din familie på Hipstergram og Fjæsbogen må, indtil du rammer fastlandet igen, leve i lykkelig uvidenhed om, at du sammen med en masse andre er ved at klargøre Middelgrundsfortet til fremtidens Ungdomsbastion.
 
Hvad siger Voldborg?
”Det er lidt ligesom på Grønland, man skal være forberedt” Der er væsentligt koldere på Øresund, du må derfor altid være forberedt på at temperaturen er lavere end på fastlandet. Pak efter vejret, og hellere for meget varmt tøj end for lidt.

Skal jeg tage mine swagger jeans og hippe sneakers med?
Den holder måske på gåturen ned ad Langelinie mod bådene, men så stopper det også der. Vi kommer til at arbejde, så arbejdshandsker, slidte t-shirts og blå kansasbukser, bliver du sikkert lykkelig for. Sikkerhedssko og høreværn bliver hurtigt dine bedste venner, og det kan du låne af os.

Jeg spiser som en okse, er der mad nok? 
Uden mad og drikke, dur helten ikke! Du bliver bespist, i hoved og r*v. Der mangler ikke noget, når du er på arbejdsweekend! Der er aftensmad, når du kommer fredag, og frokost inden du tager i land søndag. Vi har flere SnackAtons i pauserne, og fri bar i kildevand og sodavand. Så bare rolig, hangry er ikke en ting, du vil opleve.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >